Om os som billedskole

Hvem er vi og hvad vil vi?

Østerbro billedskole er en forening, der blev stiftet i december 2014 og afviklede de første 3 børnehold fra vinteren til foråret 2015.
Billedskolen var i sin start drevet af frivillige kræfter, motiveret af manglen på et kvalificeret, kreativt fritidstilbud til børn på ydre Østerbro.
Skolen, som nu er 9 år gammel og er i den forårssæson 2022 vokset til at huse hold for både børn og voksne samt et antal af ferie- og weekendarrangementer alt  med undervisning fra professionelle udøvende kunstnere og kunsthåndværkere.

Sommeren 2015 flyttede Østerbro Billedskole fra Kildevældsskolens billedkunstlokaler til at blive en del af det lille kulturhus, Kulturlab på Tåsinge Plads. Det nære miljø i form af Tåsinge Plads er siden flytningen blevet taget aktivt i brug i kontakt med, at skolen løbende har afviklet åbne arrangementer, hvor børn og voksne har haft mulighed for at lave mere eller mindre blivende installationer og værker som spiller med eller op i mod det eksisterende byrum.

Østerbro Billedskole er et kreativt lille åndehul i vækst og med ambitionen om at blive en endnu mere aktiv del af lokalmiljøet.
Østerbro Billedskole er i sin nuværende form dog først og fremmest et fritidstilbud, hvor børn og voksne et par timer om ugen vil kunne komme og skabe med deres hænder og deres fantasi, et pusterum af kreativ fordybelse fra de pulserende omgivelser og et socialt fællesskab med andre, der også ønsker at lege med materialer og teknikker og dygtiggøre sig i at udtrykke sig visuelt.

Hvad er en billedskole?

Der er ca. 110 billedskoler i Danmark. Tilsammen giver de hvert år flere end 14.000 børn mulighed for at følge forløb, hvor de kan udfolde og udvikle deres kreative evner. Børnene maler, tegner, klipper, klistrer og formgiver på livet løs under vejledning fra over 300 billedkunstlærere og professionelle kunstnere.

Østerbro Billedskole har modtaget støtte fra områdefornyelsen i forbindelse med etableringen i lokalerne på Tåsinge Plads. Fra sommeren 2016 er skolens drift udelukkende baseret på deltagerbetalinger og foreningsstøtte fra Københavns Kommune. Som deltager på holdundervisning er du medlem af foreningen, og altid velkommen til generalforsamlingen, som afholdes hvert år i april.

april dato følger kl. 17-19.00.
Meld gerne ankomst til: mette@oesterbrobilledskole.dk

Læs mere om hvad der sker på landets billedskoler her http://www.bornkunstogbilleder.dk