Hold for børn

Vores tilgang til undervisning af børn:

På Østerbro Billedskole kan du, som er et kreativt barn, der elsker at tegne, male, klippe, forme og finde på, få lov til at folde dig ud, blive dygtigere, få endnu flere ideer og lære nye måder at udtrykke dig på!

Vi har differentierede hold på max. 11 elever, hvor indholdet er afstemt efter alder og niveau. Du kan gå på billedskolen helt fra du er 5  og fortsætte videre på vores forskellige hold, til du bliver 16.

At gå på billedskole giver ro i en travl hverdag, en ro der skaber rum til fordybelse og dygtiggørelse. At gå på billedskole er også at komme ind i et nyt fællesskab med fælles oplevelser med billedkunsten og processerne i det skabende arbejde.

Det er langt fra alt, der lykkes første gang. Det er rigtig vigtigt at eksperimentere og prøve sig frem. Du vil blive udfordret, når du går på billedskole, ligesom man bliver det til svømning, trommer eller noget helt tredje.

På Østerbro Billedskole ønsker vi at give vores elever udfordringer og oplevelser på en måde, som giver mod på mere!

Vores undervisning tager afsæt i, at der på det enkelte hold fra starten af etableres en rummelig ramme, hvor der er plads til alle og til at udvikle tilliden til egne evner og potentiale. Hvor vi er nysgerrige på hinandens måde at løse en opgave på og dermed får skabt et arbejdsfællesskab med et godt fundament for idegenerering og udvikling.

Læs mere om det enkelte hold her

Mandagskunstner, billedkunst for 9-14år

Tirsdagskunstner, billedkunst for børn 5 -7 år

Onsdagskunstner, billedkunst for børn 9-14 år

Torsdagskunstner, billedkunst for børn 7-10 år

Fredagskunstner, billedkunst for unge 13 – 16 år

Fødselsdagsfest med billedkunst for børn 7-13 år