Billedskolernes Dag

Kære elever fra Østerbro Billedskole.

Vi vil gerne invitere jer til Billedskolernes Dag d. 9. maj 2015 kl. 10-16.
Vi skal her få en uforglemmelig og glad dag, hvor vi får samarbejdet, mødt nye venner, og fordybet os i praktisk håndværk.

Der vil være ca. 200 børn og unge fra mange billedskoler på Sjælland.
Vi skal forestille os, at vi er en del af historien om Cirkus Bizarro-familien. Bizarro-familien kommer fra landet mellem de blå bjerge og de grønne søer. Indimellem tager de ned til moder jord og tunerer med deres cirkus, og i den forbindelse har de brug for vores hjælp.

Cirkus Bizzaro-familien har nemlig fået en idè!
Vi skal hjælpe dem med, at udtænke og skabe nogle sjove nye masker, rekvisitter, cirkusbilleder, kostumer og frisurer. Østerbro Billedskole skal være med.
Det hele foregår i et stort Cirkustelt i i Hvidovre ved Cirkusmuseet, Hovedporten 6, 2650 Hvidovre.

Det er gratis at deltage. Hver elev må dog selv komme til og fra Cirkusmuseet. Når vi ved hvor mange tilmeldte der er, kan vi se om nogen af jer evt kan følges og køre sammen. I skal også selv medbringe en madpakke.

Vi håber på at I har lyst til at være med til en hyggelig og sjov dag sammen med os undervisere.

Hvis I er interesserede i at være med, må I gerne tilmelde jer hurtigst muligt og senest 1. april 2015

Kærlig hilsen
Lotte, Sebastian, Marie, Anette og Maria