
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
UDSOLGT Sommerskole 6-11 år 2019 uge 27.
1. juli 2019 - 9:00 - 14:00
1.400,00kr.Sommerskole 2019 for børn i alderen 6-11 år.
Vi tager igen i år hul på sommerferien med en rejse, men denne gang bliver vi i Danmark for at udforske en masse spændende danske billedkunstnere.
På Østerbro Billedskole starter vi hver dag med en kort introduktion til dagens kunstner eller kunstnere, og derpå går vi selv igang med at undersøge, lege og eksperimentere.
Vi finder staffeliet frem og maler festbilleder som P. S. Krøyer og afslutter dagen med at lave is af tekstiler, som vi nyder til en rigtig Skagens solnedgang. Vi dykker ned i Rita Kernn Larsens surrealistiske univers og laver tegninger og kollager. Vi lader os inspirere af ‘Skovsnogen’ og laver skægge og anderledes skulpturer, som vi placerer i vores egen lille skov midt i lokalet. Der kigges på ældre såvel som nutidige billedhuggere fra Sonja Ferlov til Randi og Katrine. Hos Poul Gernes finder vi inspiration til store farverige papirklip og gipslagkager og sidst men ikke mindst, kigger vi på danske videokunstnere og laver vores egne videoer.
Vi slutter ugen af med en fernisering for familie og venner.
Vi ses til en uge fuld af kunst, sjov og fordybelse!
Hvem Deltager
12 personer deltager til UDSOLGT Sommerskole 6-11 år 2019 uge 27.