Gennem en legende og eksperimenterende tilgang til at skabe – ønsker jeg at inspirere børnene til at udvikle og træne deres kreative og abstrakte tænkning. Vi lever i en digitaliseret hverdag med mange forstyrende elementer, derfor er det vigtigt at lukke lidt af, kigge indad og give plads til kreativ leg.

Jeg vil i undervisningen introducere forskellige kunstneriske teknikker og skabe et trygt rum for fordybelse og udfoldelse.

Jeg er uddannet fra Det kongelige Danske kunstakademi i 2014. Jeg har en meget materialebaseret praksis og arbejder primært i materialerne glas, papir og metal og ofte med transparens og skygger som virkemidler.           Se mere om Matilde her: www.matildeduus.dk

Matilde kan kontaktes på matilde@østerbrobilledskole.dk

Ann Louise Overgaard Andersen

Jeg elsker at undervise i billedkunst og introducere børn og voksne til samtidskunstens mangfoldighed, fordi der ikke er noget bedre end at se børn/voksne udvikle deres kreativitet og skaberevne. Det gør mig glad at lave kunst og denne glæde vil jeg gerne give videre. I min undervisning præsenterer jeg eleverne for mange forskellige materialer og tilgange. For mig er det vigtigt at møde eleverne anerkendende og se og udvikle de talenter og egenskaber hver enkelt elev har.

Jeg er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2007 med hovedfokus på skulptur og installation. Udover at undervise i billedkunst udstiller jeg min egen kunst i ind- og udland.

Se mere om Ann Louise her
Ann Louise kan kontaktes på annlouise@oesterbrobilledskole.dk

M-L

Marie-Louise Vittrup Andersen

Som barn brugte jeg mange timer på at opfinde små som store universer. Jeg byggede, tegnede og klædte mig ud og elskede de mange muligheder der opstod i fantasiens rum. Og det gør jeg stadigvæk.

Jeg lægger stor vægt på at videreformidle min fascination og nysgerrighed for billedkunsten til børn i alle aldre. Med udgangspunkt i fortællinger, billeder, udklædning og skyggeteater forsøger jeg at skabe de bedste betingelser for, at børn kan føle sig trygge til at eksperimentere og udfolde deres helt egne kreative idéer.

Jeg er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2011 og arbejder med video, skulptur, installation, tegning og kollage.

Se mere om Marie-Louise her
Marie-Louise kan kontaktes på: marielouise@østerbrobilledskole.dk